Velkommen til
Advice Advokatfirma
Advice Advokatfirma er stiftet i foråret 2010. Vi er i dag 5 advokater, der er gået sammen om at skabe et kontor, hvor kvalitet er nøgleordet, men hvor vi samtidig lægger vægt på, at kvaliteten udfoldes i en uhøjtidelig ramme.

Vi har alle en baggrund fra nogle af landets mest velrenommerede advokatfirmaer, og vi er glade for at kunne trække på vores kompetencer herfra.

Vi er 5 forskellige individer specialiseret indenfor forskellige juridiske discipliner. Samlet spænder vores kompetencer vidt. Du kan læse om vores hovedkompetencer under fanen Arbejdsområder her på siden.

Det, vi ikke kan, siger vi nej tak til. Vi har den filosofi, at vi ikke vil rådgive indenfor retsområder, vi ikke behersker, men de få gange, vi desværre må sige nej tak, hjælper vi naturligvis gerne med gennem vores brede netværk at henvise til en anden egnet advokat.

Værdier er meget oppe i tiden. Vi vil godt understrege, at vi også går ind for omstillingsparathed, tilgængelighed, engagement, kunden i centrum, mindfullness, humor, troværdighed, uafhængighed og samarbejdsglæde. Men vi mener, at dette er samlet i vores målsætning om at yde høj kvalitet i et uhøjtideligt miljø. Heldigvis har vores kontor endnu en størrelse, hvor vi kan tillade os at fokusere mere på behandlingen af vores mange spændende sager, end på udarbejdelsen af et værdikatalog - som for os allerede ligger implicit i vores rådgivning.